Vine
Vinene i vores butik er primært franske, men også tyske, fra små selvstændige producenter, som går meget op i deres håndværk. Vi har udvalgt vine, hvor pris og kvalitet følges ad. Du finder derfor ikke store prestigevine i vores sortiment, men oftere vine fra mindre kendte områder. Alle vine er enten økologiske eller biodynamiske, hvilket ikke er et kvalitetsstempel i sig selv, men et udtryk for at producenterne værner om miljø og sundhed. Men den gode smag er selvfølgelig vores vigtigste parameter for overhovedet at importere vinen.
Blanc de Brau 2013
Chateau de Brau
Vins Pays d’Oc , 12,5 %
En herlig sydfransk hvidvin, usædvanlig for sin friskhed. Delikat frugt i duft og smag samtidig med en mild og fyldig smag med strejf af citrus. Virkelig god vin til prisen. God til fisk og skaldyr. Lavet på 70 %Chardonnay og 30 % Roussanne.
Chardonnay 2017, Chateau de Brau
Chateau de Brau
Vins de Pays d’Oc, 13%
En fuldfed hvidvin med frugt og fylde. Stilfuld og afbalanceret Chardonnay med et let fadpræg. God til kalv, fjerkræ og fisk i den fyldigere afdeling.
Cuvée Meditation 2015
Chateau de Brau
Vins de Pays Cité de Carcasonne 13,5 %
Selv om denne vin kun kan opnå status som landvin skal man ikke lade sig skræmme – man får masser af vin for pengene. Delikat krydret duft i en robust vin og med en smag som lever op til duften. Vinen til en tænksom hyggestund. 50 % Syrah, 50 % Egiodola.
Cippus 2010
Domaine Terres de Solence
AOC Côtes du Ventoux, 14 %
Jean Luc Isnard har formået at få det bedste ud af druerne fra hans særegne Ventouxjord og forædlet mosten til en velkomponeret og karakterfuld vin. Vinen er lagret 12 måneder på egefade. 60 % grenache, 20 % carignan, 10 % mouvedre, 10 % syrah.
Blanc de Noir 2013, Castel Peter
Selektionswein Pfalz Tyskland
Hvid vin af røde druer, det er hvad blanc de noir betyder - et kendt begreb fra Champagnedistriktet. Her er det spätburgunderdruen som har lagt most til en smuk, helt lys rosatonet vin med en fyldig eksklusiv smag med lidt mandel i bagkanten